Lykken er at kunne skære en kæmpebuket af de vidunderlige pæoner

Pæoner som i mormors have

Maj måneds blomsterhave er vidunderlig. Lange dage, dejligt solskinsvejr og lune temperaturer giver optimale betingelser for mange af vores blomstrende stauder, og her hører pæonerne til.

Pæoner er stauder, der danner en rodknold, hvorfra nye skud bryder frem hvert forår. Smukt ser det ud, når de nye bladstængler i det tidlige forår skubber jorden til side og baner sig vejen frem. Allerede fra slutningen af april måned kan man se de kuglerunde blomsterknopper, der dag for dag svulmer op for til sidst at folde sig ud. Resultatet er store blomsterhoveder med fyldte, halvfyldte eller enkle blomster. Mangfoldigheden er stor, og blomstringstiden kan strækkes ved at tilplante et bed af forskellige bonderoser og silkepæoner i tidlige og sentblomstrende sorter.

Vidste du at…

Man i Kina anser pæoner for at være blomsternes dronning? Siden Tang dynastiet fra år 618-906 har pæonerne bragt lykke i Kina, og i det lidt senere Song dynasti (960-1279) fik pæonerne titlen som blomsten, der bragte rigdom og prestige.

Bonderoser har været almindelige i mange klosterhaver, hvor man anvendte roden og frøene som helbredende naturmedicin. Epilepsi og især tandpine har været lidelser, som man kunne bruge bonderoser mod.

Bonderoser hedder Paeonia officinalis, og blomstrer lidt før silkepæonerne. Der er sjældent duft i bonderoser.

Silkepæoner hedder Paeonia lactiflora, og blomstringstiden varer fra maj – juli måned. De dufter alle dejligt.

Træpæoner hedder Paeonia suffutricosa eller itoh. De bliver mere træagtige og kan blive noget højere.

Sådan gør du

Plantning i fuld sol. Pæoner skal plantes højt. Det vil sige, at den rodknold, hvorfra blade og blomsterskud udgår, højst må være 2 – 3 cm under jordens overflade. Når pæoner ikke danner blomster, skyldes det ofte, at de er plantet for dybt.

Vanding i forbindelse med plantning er essentiel. Først når planten har vokset 2 – 3 år i din have, er det en veletableret pæon med så stærkt et rodnet, at det sjældent er nødvendigt at tilføre yderligere vanding. Gød altid hvert forår, når de første skud bryder jordskorpen.

Pasning i det tidlige forår er vigtig. Her klippes sidste års visne skud tilbage. Derudover kan det komme på tale at binde planterne sammen, når de tunge blomsterhoveder truer med at vælte.