Er din plæne sur?

Hvad vil det egentlig sige, at man har en ”sur” jord? Ja, det betyder ikke, at humøret i jorden er dårligt, men at surhedsgraden er lav. Surhedsgraden betegnes som pH, og er pH 7, så er der tale om et neutralt surhedsniveau. Ved værdien 7, er det hverken surt eller basisk. Viser det sig, at surhedsgraden falder til omkring 5 – 5,5, så er der tale om en sur plæne. Symptomer på en sur græsplæne er ofte stor forekomst af mos.

Nedbrydning af jordens mineraler
Det er af afgørende betydning, at pH ikke er helt skæv, når jordens mineraler og derved frigørelsen af næringsstoffer til planterne sker. Hvis pH kommer under 5, så får planterne stort set ikke mulighed for at optage den kvælstof, de har brug for.

Hvorfor bliver jorden sur?
Det er der flere forskellige årsager til. Den kemiske forklaring på at en jord bliver sur er, at mængden af brintioner H+ stiger. Følgende forhold bidrager til, at der kommer flere brintioner:
• Når planterne vokser, udskilles en kulsyre, der er medvirkende til, at mængden af H+ stiger
• Omsætningen af humussyre øger H+
• En mindre del kommer fra vores forurening med fossile brændstoffer (syreregn)

Optimale forhold for din plæne
Surhedsgraden i jorden under din græsplæne bør være pH 5,5 – 6,5. Husk at udtage en jordprøve i det jordlag, hvor græssets rødder vokser. En relativ nem metode er at bruge en spade og grave et snit ud af plænen. Den mest repræsentative jordprøve får du, hvis du (iført handsker) udtager en mængde jord, der svarer til en spiseskefuld 8 – 10 steder i haven. De små snit, du graver op, lægger du blot ned i plænen igen.
Hvis du selv vil måle pH i jorden, kan en pH jordbundstest let afgøre, hvor på skalaen din jord ligger. Alternativt kan du hælde en del af din jordprøve i et glas med låg, fyld det med demineraliseret vand (pH 7) og ryst så glasset. Når vandet er blevet næsten klart, kan pH strips aflæse værdien.
Du kan få hjælp til at få målt din jord i dit havecenter.

Hvornår skal man kalke?

Kalkning af jorden virker i princippet hele året, og sænkningen af pH sker uafhængigt af temperaturen. Processen er meget langsom, så kalk skal tildeles plænen 2 – 3 måneder før, du ser effekten. Kalkning sent efterår eller vinter er derfor optimalt for græsplænen, som er mindst aktiv netop her.

Hvor meget?
Dolomitkalk med stort indhold af magnesium, havekalk eller perlekalk. Der findes flere forskellige produkter til at sænke pH-værdien i din græsplæne, og doseringen er beskrevet på produkterne. Der er ofte tale om en dosering på 20 – 30 kg pr. 100 m2 plæne, så det er ikke et ”lille drys”.

Kan man kalke for meget?
Ja, det kan man let komme til. Fordi vi så gerne vil gøre forholdene i haven optimale, så risikerer vi at gøre noget ”for godt”. Det er derfor helt afgørende at få udtaget en jordprøve til pH test.

P.S. husk at fjerne nedfaldne æbler og blade, inden du kalker plænen

Chili og peber skal høstes

Nu går det ikke ret meget længere. Temperaturen er drastisk for nedadgående, og selv om der er et mere beskyttet klima inde i drivhuset, så skal både peber og chili høstes. Du har jo nok løbende anvendt dine lækre hjemmedyrkede peber og chili, men nu skal de sidste altså bjærges.

Gem til senere brug
Hvis du ikke vil plage familien med mega stærk mad de næste uger, så kan du med fordel fryse dem ned, du kan tørre dem, eller du kan sylte dem. Hvis du vælger at fryse dem ned, skal de blot vaskes og lægges i fryseren. Husk at mærke dem op, så du ved, hvilken styrke de enkelte chilier har. Tø dem langsomt op og anvend chilierne som var de friske.

Du kan også sylte dine chili
Prik de hele chilifrugter med en kødnål eller lignende. Varm vand til kogepunktet i en gryde og kog chilifrugterne i ca. 1 minut.
Lav en lage bestående af:
3 dl hvidvinseddike
6 fed snittede hvidløg
2 spsk. korianderfrø
3 laurbærblade
1 stilk citrongræs
4 spsk. sukker
Alle ingredienser varmes langsomt op til sukkeret er smeltet og bringes kortvarigt i kog. Fyld de afkølede chili i glas og hæld nu lagen over og luk glasset til.
Du kan herefter løbende tage den mængde chili op til brug, som du ønsker.

Overvintring af chiliplanter
Chiliplanterne skal beskyttes vinteren over. Egentlig kan de godt klare nogen kulde, men da fugtigheden ofte er meget høj i et uopvarmet drivhus, vil mange nok opleve, at planterne går til på grund af svamp. Har du derfor mulighed for at placere chiliplanterne, så de står i et opvarmet rum, så er det at foretrække. Det er en fordel, hvis de kan stå køligt, for vi vil gere vente med at få nyvækst i planterne til foråret, hvor lyset vender tilbage. HUSK at placere dine overvintringsplanter så lyst som muligt.

Skal du plante hæk?

Det flotte efterårsvejr har endelig fundet vej til vores breddegrader, så det skal udnyttes til en tur i haven. Der er stor aktivitet i afdelingen for hækplanter, så måske går du også med tanken om at plante ny hæk?

Når den gamle hæk er blevet grim
Når huset er bygget, plantes der umiddelbart efter en hæk. Sådan har vi det i Danmark. Hække skal der til, så familielivet kan holdes lidt mere privat. Rigtig mange af landets boliger er bygget for mange år siden. Husene er løbende renoveret og sat i stand både indvendigt og udvendigt. Den oprindelige hæk klippes hvert år, men det er ikke altid, at den gamle hæk er blevet udskiftet, og kan derfor tælle adskillelige årtier på samme sted.
Det er ikke altid, at 30, 40 eller 50årige gamle hække er lige kønne. Du må tilgive de stakkels planter, der årligt har forsøgt at skærme for naboer og forbipasserende – på et tidspunkt er det nødvendigt at skifte hækken ud.

Gør jorden parat

Om du skal plante ny hæk, hvor der aldrig har vokset en hæk, eller om du først skal af med en gammel hæk, gør ikke umiddelbart den store forskel, når du skal klargøre jorden til nyplantning.
1. væk med rodrester, store sten og rodukrudt
2. Løsn jorden i en spades dybde – kan med fordel gøres ved at grave jorden igennem
3. Mål op og spænd en snor, så hækken bliver lige

Plantevalg

Vælg den traditionelle ligusterhæk eller bøgehæk. Her kan du få planter i mange kvaliteter. Barrodsplanter i forskellige højder, og lidt ældre planter med rodklump, som hurtigere danner en tæt hæk. Vær opmærksom på, at pris og kvalitet hænger sammen, så hvis du vil sikre dig en flot og kvalitetssikret hæk de næste 40 år, så gå ikke på kompromis i denne fase af dit køb.
Du kan også vælge at plante en laurbærkirsebærhæk, en stedsegrøn tuja eller cypreshæk, eller en spiræahæk, der ikke skal klippes?
Du får god vejledning i dit lokale havecenter.

Plantedybde

Du skal altid plante i samme dybde, som planten hidtil har vokset i. Planter du for dybt eller højt, risikerer du, at planterne går ud.

Vand og gødning
Trods den meget fugtige jord i dette efterår, så SKAL du vande til efter plantning. Jorden vil efter vandingen pakke sig fint omkring rodnettet, som dermed lettere får fat og sikrer god etablering. Gødning skal du først tilføre til foråret. VENT med at lægge barkflis under din nye hæk til du er sikker på, at alle planterne er kommet godt i gang med deres nye tilværelse i din have.

En krydret frugt

Kvæder er hele vejen igennem et supernemt træ at passe. Har du plads nok, så lader du blot træet, eller den flerstammede busk vokse sig stor og frodig. Har du ikke så meget plads, så må du ud og klippe de lange skud af hver vinter – men hvem gør ikke gerne det, når belønningen er guld værd?

Dekorative frugter
Det er på denne årstid, at kvæder langsomt modnes og skifter den grønne farve ud med mere gullige toner. Kvæderne minder meget om pærer og sidder godt fast på træet. Formen på kvæden kan veksle fra typisk æbleform og til næsten at ligne pærer. Det har ingen betydning for smagen og anvendelsen af frugten, om den har den ene eller den anden form.

Sådan bruger du kvæder
Udover prydværdien, når kvæderne sidder på dit træ, så bidrager kvæderne til efterårsstemning på et fad i stuen eller køkkenet. Frugterne er utrolig dekorative og så dufter de nærmest helt orientalsk. Du behøver ikke nøjes med at se på kvæderne – de kan med fordel anvendes til marmelade, kvædebrød og gelé.

Opskrift på kvædegelé se fanen opskrifter

Red planterne

Kulde, slud og sne er som med et trylleslag sat på meteorologernes dagsorden, og skyldes massive kolde vinde, der ”falder” ned over landet fra nord. Det betyder, at travlheden med at rede sarte planter for alvor har indfundet sig. Heldigvis klarer størstedelen af vores planter frosten. De er hårdføre nok til at stå under åben himmel og modtage nedbør – også i form af sne. Frostvejret får de løvfældende planter til at slippe de sidste blade og giver for alvor signal til planterne om at gå i dvale for vinteren. Det er faktisk ikke negativt, men en helt naturlig reaktion, som gavner planternes evne til at overleve og sikrer masser af opsparet energi til næste års vækst. Når vi alligevel får travlt, skyldes det, at vi også godt kan lide planter, som egentlig slet ikke hører til vores geografiske område, og som derfor skal beskyttes eller ligefrem flyttes.
Her kan du se nogle af de mange muligheder, der er for at redde dine planter:
• Grav dahliaknoldene op og opbevar dem frostfrit og tørt hele vinteren.
• Hent chiliplanterne fra drivhuset og lad dem overvintre lyst ved minimum 10 grader C.
• Krukker med ”stueplanter”, der har haft sommerpause i drivhuset, skal overvintre lyst ved minimum 10 grader C.
• Krukker med stauder, frugtbuske, krydderurter, buske og stedsegrønne planter trækkes ind til huset og dækkes eventuelt med boblefolie eller fiberdug, når temperaturerne bliver meget lave.
• Krydderurter, der oprindeligt stammer fra middelhavsområdet (rosmarin, timian, laurbær og salvie) skal dækkes med fiberdug, hvis de ikke kan flyttes ind i drivhuset vinteren over. De tåler nogen frost, men skal beskyttes mod udtørrende vinde.
• Middelhavsplanter som citron, appelsin og lignende, skal ind og opbevares lyst ved minimum 8 grader C.
• Krukker med pelargonier kan sagtens overvintres. Sæt dem enten køligt og lyst eller fortsæt med at lade dem gro ved stuetemperatur.

Juletræet kommer fra Tyskland

Traditionen om at bringe et levende træ ind og tænde lys stammer oprindeligt fra Tyskland. Og det er faktisk ikke så mange år siden, den tradition kom til Danmark. Man mener, at det første juletræ blev tændt på Holsteinborg i 1808. H. C. Andersen, der havde et tæt og gensidigt forhold til flere mennesker på de Sydsjællandske herregårde, var også tilknyttet Holsteinborg. Det skyldtes venskabet gennem 20 år med grevinde Mimi Holstein. Efter sit første besøg på Holsteinborg i 1856, skrev digteren dette smukke julevers:

Paa Holsteinborg Juletræet staar

Med straalende Gaver og Kjærter

Én green heelt op til Liemfjorden naard

Med hilsen fra Trofaste Hjærter


I 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongesgade 221 hos unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1½ år. Drengen blev i sine voksne år en kendt politiker. Martin Lehmann var fra Holsten og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sit eget barndomshjem. Allerede i det 1400 århundrede holdt tyske håndværkslaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugsalen i forbindelse med julen.

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem i Europa. Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtig udbredt, og selv efter dette tidspunkt, var det langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ. I arbejderhjem blev der lavet træer af grønkålsstokke, grene og kamuflerede kosteskafter.

I Danmark produceres der hvert år omkring 10 mio. juletræer, og Danmark anses for at være Europamestre. Den væsentligste årsag er vores klima, som er velegnet til dyrkning af nåletræer i høj kvalitet. Udover de mange juletræer, klippes der ca. 35.000 tons nobilisgran og nordmannsgran + 8000 tons rødgran og fyr.

85% bliver eksporteret til udlandet – især Tyskland, England, Frankrig, Holland, Norge og Sverige. 15% bruger vi selv, og du kan købe et dansk produceret kvalitetsjuletræ til din stue i dit havecenter. Vælg frit hvilket træ, der passer til din stue, din altan, din forhave, din udestue, din trappe, din campingvogn, eller hvor du nu ønsker dig at stille det.

HUSK at dække de sarte planter

Endnu er vintervejret mildt, og der er stadig dage med tocifrede varmegrader. Alligevel har vi allerede set, hvad vejret har at byde på, så glem ikke de sidste gøremål i haven, trods julemånedens mange aktiviteter.

Egentlig kan de fleste af vores planter i haven sagtens klare vintervejret. Især hvis vejrguderne først lægger et fint lag isolerende sne henover det hele. Sværere bliver det, hvis det er frostvejr, blæsevejr og knopperne står helt uden beskyttelse mod den udtørring, som uvilkårligt vil ske. Det gælder ikke alle planter i haven, men der er nogle, som det altid er godt at beskytte mod vintervejret.

• Almindelige hortensia, der blomstrer på andet årsskud og derfor ikke blomstrer, hvis vinteren har ”taget” blomsterknopperne.
• Kirsebærlaurbær, som har svært ved at klare vinterkulden uden at få brune blade
• Slyng- og klatreroser, som det har vist sig kan få mange vinterskader
• Nyplantede stauder, frugtbuske og buske

Dækkematerialet må gerne være ”naturligt” og her er grangrene effektive. Dynger af nedfaldne blade er også ok, men vær opmærksom på musegnav, da bladbunker er rigtig gode at være i, når man som mus også fryser. Du kan også dække planterne med sækkelærred eller lignende materiale fra dit havecenter, der er produceret til at dække planter med. Vælger du at dække med plastik, risikerer du at lave ”drivhusforhold” under planterne, hvilket gør ondt værre.

Er du i tvivl om dine planter skal vinterdækkes, så kan du få råd og vejledning i dit havecenter.

Mad med gran

Har du købt et økologisk juletræ, kan du høste nåle og nyde gransmagen samtidig med at det vises.

Opskrift på grangelé

5 dl friske skud/nåle

1 l vand

5 cm ingefær

1 lime (skal og saft)

1 citron (saft)

1 kg sukker

Geleringsmiddel



Skyl grannåle/skud og kog dem i 15 min. ved svag varme. Tag gryden af varmen og lad blandingen stå i mindst 1 time og gerne natten over.

Tilsæt ingefær (tynde skiver) og lime og lad blandingen simre ved lav varme i 1 time. Si nåle og ingefær fra og tilsæt citronsaften. Nu tilsættes sukkeret og geleringsmidlet.

TIL FORÅRET

De spæde bløde nye skud fra ædelgran og rødgran er lækre at sylte og lave grangelé og gransirup af – så husk at fylde forrådskammeret op med gran, når foråret kommer.

De første blade er faldet

Mange mener, ligesom jeg selv, at efteråret er noget af det flotteste, der findes. Den foranderlighed naturen helt af sig selv forvandler sig til er bare ren magi. Sunde mørkegrønne blade mister pludseligt det grønne klorofyl og nu fremtræder et helt andet farvespektre. Mageløst og vildt imponerende. En travetur i skoven og på engen sammen med tre dejlige børn og en ”naturkurv” bragte helt nye emner frem. Pludselig er de mange år med have, natur og planter blevet til guldkorn, som samles op af næste generation. Lidt skræmmende, at man er blevet så ”gammel”, at man ved en hel masse, men dejligt at kunne svare på næsten alle spørgsmålene. At lede efter ”natur” for at kunne bestemme, hvad de enkelte frugter fra træerne hedder, finde smukke blade med mønstre i, plukke svampe, som måske er giftige og finde sommerfuglelarver med prægtig pels, er sandelig en skøn beskæftigelse. ”Hvorfor er der brune klatter på bagsiden af de grønne bregner i skovbunden?” – det er simpelthen bregnens formeringsorgan, for den spreder sine sporer til nye planter og sådan ser de altså ud. ”Kan man godt farve stof eller garn med birkebark” – man kan bruge mange af naturens materialer til indfarvning. Hvorfor er birketræerne så små ude ved stranden? Hvorfor farves bladene røde hos nogle planter og gule hos andre? Uløste spørgsmål fandt vi i bestemmelsesbøger med svampe, dyr og flora.
Efter sådan en tur er jeg ikke længere bekymret for, hvordan det dog skal gå med de kommende generationer og naturen, for de elsker og respekterer den faktisk!

Afgiftsfrie nødder

Nødder er sunde og energirige, men også dyre. Vidste du, at der er en afgift på 19,41 kr. pr. kilo hasselnøddekerner? På mandler er afgiften 29,14 kr. pr. kg. Mens mandler er svære at dyrke i Danmark, står det ganske anderledes til med hasselnødder. Hasselbuske gror nemlig rigtig godt på vores breddegrader. Og ligesom det gør sig gældende indenfor mange andre plantearter, så er der gennem årene fremavlet eller ”opdaget” hasselsorter, der har et langt højere udbytte, end de små runde nødder fra hegn og krat. Ikke at der nødvendigvis er noget i vejen med at samle, knække og spise de vilde hasler, men har du først prøvet at knække store lækre lange eller buttede hasselnødder, så er de vilde nødder rigtig, rigtig små.

Dyrk dine egne afgiftsfrie hasselnødder
Podede hasselbuske købes i potter i dit lokale havecenter. Vælg gerne et par buske eller én busk med flere podninger – så sikrer du dig, at haslerne bliver bestøvet godt. Det er rigtig godt at plante hasselbuske lige nu, for jorden er relativt lun og konstant fugtig. Hasler vokser i helt almindelig havejord og er både nemme og meget nøjsomme.
Grav et hul, der er ca. 1½ gang større end potteklumpen. Placér planten, så potteklumpen lige akkurat dækkes.
I slutningen af vinteren kan du så se de smukke hanrakler hænge fra busken, mens hunblomsterne sidder små og uanseelige tæt på grenene.

Er nødder ikke for fedende?
Der er ingen tvivl om, at nødder indeholder meget fedt, og skal spises med måde.


Lang blomstringstid

Det er tid til store volumenøse buketter med blomster i regnbuens mange farver, for georginerne står lige nu på deres allerhøjeste. Jo flere buketter du plukker, jo flere vil der være på vej lige indtil frosten gør sit til planternes endelige afsked – for i år. For du kan jo bare tage dig sammen og gå i gang med at grave knoldene op!

Hvorfor kan georginer ikke overvintre?

Georginer, eller Dahlia, som de hedder på latinsk, stammer oprindeligt fra Mellemamerika, hvilket er hovedårsagen til at de ikke kan overvintre på vores breddegrader. Planterne danner en underjordisk knold, og den tåler ikke frost.

Hvordan overvintres georginer?

Når den første frost har svedet den kraftige mængde af blomstrende stængler, der ligger som en flad, slimet klat på jorden, så klippes toppen fri. Grav nu alle knoldene op, ryst så meget jord af, som muligt og læg dem i trådkasser, eller kasser med god luftcirkulation. Strø gerne lidt spagnum i bunden af kasserne.

Hvordan opbevares knoldene?

Frostfri opbevaring er et must. Får knoldene frost, vil de hurtigt rådne op. Dog går det ikke at sætte knoldene ind i udestuen, hvor temperaturen om dagen bliver for høj. En kælder med konstant temperatur under 10 grader C er perfekt. Knoldene behøver ikke lys.

Hvornår kan de plantes ud igen?

Tilse løbende knoldene vinteren over og tilfør lidt vand, hvis de virker tørre. Fra april måned kan de trækkes frem i lyset og ”vækkes” af dvalen ved lidt højere temperaturer. Plant først knoldene ud i slutningen af maj måned, hvor risikoen for frost er minimal.

Kom før pensionisterne

Der er kamp om sensommerfrugterne i haven, for de pensionerede gedehamse eller hvepse, som de i folkemunde kendes som, har enormt travlt med at forsøde resten af deres tilværelse. Er du så heldig at være den lykkelige ejer af en frugtbærende figenbusk eller træ, så er det lige nu, du skal sørge for at få høstet nogle af de skønneste frugter i haven.

Grillede figner med ost og rosiner

Når du ikke at spise de friske figner med det samme, kan du opbevare dem i køleskabet i 2 – 4 dage. Spises tempereret.

Du kan også flambere denne dessert – uhm!

Halve figner

Flødeost smagt til med lidt honning, rosiner og revet limeskræl fordeles over de halve figner

Sherry der dækker tallerkenen

Grill til osten bliver gylden



Blommer skal også bjerges



Blommesuppe med brombær og vaniljeis


Sveskeblommer er bedst, men prøv også gerne andre sorter.

1 kg blommer

1 flaske let rødvin

175 g sukker

1 stang kanel

300 g brombær

2 spiseskefulde vand

Kog vaskede blommer med rødvin, sukker og kanelstang i ca. 40 min. til stenene begynder at løsne sig og flyder til toppen. Sigt suppen og afkøl.

Kog brombær i vandet i ca. 3 min. til de begynder at safte. Smag evt. til med lidt sukker.

Server blommesuppen i dybe tallerkner med en kugle vaniljeis og brombær fordelt rundt om.

Hør, hvad gartneren siger!

Der var en gang, hvor de fleste haveejere gik på planteskolen eller i havecenteret for at få at vide, hvilken slags træ, busk, stedsegrøn, staude eller rose, de skulle plante i deres have. Nogle benyttede sig af, at gartneren havde mulighed for at komme på hjemmebesøg, eller man bestilte en havearkitekt, som kunne vejlede i at få plantet de rette planter på rette sted. I dag starter de fleste deres søgning via vejlederen ”Google” og den er svær at komme udenom, når man så gerne vil vide lidt mere. MEN ”Google” har ikke stået fire år i lære og har mange års erfaring med, hvilke planter, der skal stå hvilke steder, når man så gerne vil have succes. Hos ”Google” findes mange gode råd, men dialogen omkring din have og forholdene, der gælder der, er altså ikke nem at få på internettet. I Danmark har vi hundredevis af gæve gartnere, der hver dag vejleder i hvilke planter, der passer hvor. Aldrig har planteudbuddet været så stort, og der er virkelig noget for enhver smag. Måske synes du det er enklere at handle dine planter, hvor du handler mælk, men heller ikke her har ekspedienten stået i lære i fire år (med planter), og har derfor svært ved at give de gode råd. Ligger dit lokale havecenter ikke lige på din rute, bør du måske alligevel overveje at slå vejen forbi, for her kan det godt betale sig at høre, hvad gartneren siger!

Måske overvejer du:
• At plante ny hæk?
• At der skal flere frugttræer i din have?
• At lægge forårsløg?
• At et større areal skal være nemmere at passe og måske skal plantes til med bunddække?
• At beskære hindbær, men er i tvivl om, hvilke grene du skal klippe af?
• At anlægge et rododendronbed, men ikke ved, hvor dybt du skal grave?
• At plante ekstra stauder i dit blomsterbed, så du også har blomster om efteråret?
• At kassere dit gamle skæve frugttræ, som kun får plettede æbler, men gerne vil have et nyt?
• At rosenbedet skal beriges med endnu flere roser?
• At slyngplanterne på din pergola skal beskæres, men hvordan og hvornår?



Forårsløg skal lægges nu

Mange af vores haveønsker behøver forberedelse og det gælder også for de blomsterløg, som mange af os skatter særdeles højt. Når vinterens grå er ved at lysne, så må der meget gerne være en bund af forårsbebudere til at understrege forårets komme. Mange havecentre har allerede hylderne klar med kæmpesortimenter af narcisser, tulipaner, skilla, hyacinter, prydløg, kamassia, vibeæg, vintergækker og erantis. Løgene kommer fra markerne i Holland, hvor løgavleren har høstet alt, sorteret alt og sørget for, at overfladen på løgene er tørre og fine. De største løg sælges, mens de små yngleløg plantes ud i markerne igen. Udplantningen i Holland er ligeledes nu om efteråret.

Sådan gør du:

Plantetidspunkt
Fra slutningen af september og frem mod frost kan du lægge løg. Tulipaner kan tåle at blive lagt sent – frem mod jul. Sen lægning, giver tilsvarende sen blomstring.
Plantedybde
Som tommelfingerregel lægges løget så dybt, at løgets højde svarer til jordlaget, som det dækkes med. Er løget 3 cm, dækkes løgets øverste spids med 3 cm jord.
Jordbundsforhold
Almindelig porøs havejord passer godt til de fleste prydløg. Er din jord vandlidende, bør den ikke bruges til at lægge løg i, da de risikerer at rådne vinteren over.
Vand og gødning
Allerede om efteråret starter løget sin vækst. Gød gerne i forbindelse med, at du lægger løg. Når vinteren er omme, går løget straks i gang med at blomstre, og planter, der blomstrer, bruger ikke gødning. Efter blomstringen trækker løget sine næringsstoffer tilbage.

Tips
• Forvent ikke at tulipanerne blomstrer år efter år – læg hellere nogle nye hvert år
• Trives dine forårsløg ikke, så skyldes det måske at din jord er træt. Du kan skabe liv i din jord igen, hvis du iblander lidt god kompost
• Læg også løg i krukker og gerne i flere lag, så forlænger du blomstringen

Kejserbusk 'Dawn'
Kejserbusk 'Dawn'

Tidlige blomster fra egen have

Vinterjasmin har ekstremt gode vilkår i år. Allerede i november måned stod den med de lysende gule stjernelignende blomster på de spinkle grønne grene. Den skal have støtte og bindes op, for selvom den står blandt slyng- og klatreplanterne i havecentrenes sortiment, er det nok mere en busk. En anden busk, som længe har blomstret er kejserbusken Viburnum bodnatense ’Dawn’, som har dejlige rosa blomster, mens den almindelige kejserbusk har meget sartrosa blomster. Kejserbuskens tætte forgrening og oprettevækst er med til at understøtte det majestætlige der er over denne plante. At finde rosa blomster på en årstid, hvor nærmest intet andet blomstrer, gør den til en uundværlig busk i haven. Navnet har den for i øvrigt fået af en kinesisk kejser, der viste stor interesse for den dejligt duftende busk, der vokser vildt i Kina.

Kejserbuskens grene er velegnede til drivning sammen med forsytia og alle de japanske kirsebær. Klip allerede nu grene, der stadig ikke er sprunget ud og sæt dem dybt i en vase et lyst og lunt sted i hjemmet. Springer de for tidligt ud, så må buketten ud i kulden, så udspringet passer til julens frokoster eller nytårets store fest.

Julerosen til de trætte krukker

Det er nok ikke hver dag, du får trasket haven rundt og flyttet lidt rundt på blade og nedfaldne grene her i december måned. Det relativt sene løvfald i år, har nu efterladt træer og buske med bare grene og det hele virker lidt mørkt og trist. Dog skal der kun få solstråler til for at få hele molevitten til at lyse op i en væld af farvenuancer. Juleferien står for døren med alle de gøremål, der hører sig til indendørs, men ude foran husets indgang står de trætte krukker og ser noget sølle ud. Nærmiljøet omkring terrassen og især foran hjemmets indgangspartier skal netop nu have en ekstra kærlig hånd. Lyskæderne er i mere eller mindre grad fundet frem og monteret for at lyse op, og de nye smarte lystræer levner ikke meget plads til den ”levende have”. Kig derfor forbi dit havecenter her frem mod julen, for der kan du finde vidunderlige juleroser, der med flotte blomster og smukke mørkegrønne blade nemt kan fylde dine krukker ud og byde velkommen på en mere naturlig måde. Du har måske selv juleroser i din have og har du mod på at gå ud med spaden og grave et par planter op, så er det også en mulighed – planten kan selvfølgelig komme retur i plantehullet igen. Vælger du at købe planterne i dit havecenter, vil de selvfølgelig efterfølgende være et supplement til havens samling af juleroser.

Det milde efterår har også vækket de første primula og flere steder titter vintergækkernes første spidser frem. I England har man allerede set de første blomster på påskeliljerne, så der er virkelig tale om et forvirret haveår!

Den første nattefrost

En opklaring mellem to frontsystemer levner plads til solens godgørende stråler og en lidt mere lys tilværelse i en ellers noget vejrtung periode. Det er stadig tid til at forkæle sanserne i haven, for når alle bladene falder til jorden, emmer det af dufte, der får tankerne i retningen af skovens bund. Tilbage står de nøgne strukturer af tykke og tynde grene på træernes stammer eller buskenes mange helt lige eller krøllede grene. Det er nu du kan høste grene fra lærken og troldhaslen til årstidens dekoration – og måske giver turen i haven med saksen ved hånden en hel del andre nydelsesværdige grenstrukturer og farver. Vinterens farver og den kommende forårs trend ligger i hvert fald tæt på naturens pallette, så stilen passer helt perfekt til det moderne hjem. Tilbage står havens trofaste stedsegrønne planter. Måske er det buksbomkuglerne i krukkerne, der pryder – eller måske er det en søjleformet cypres i haven der toner frem for øjet. Er du så heldig at have de sirligt beskårne pseudo-bonsaitræer med fine pom-pom skyer, vil de for alvor dekorere din have netop nu. Har du gennem længere tid overvejet at beskære eller måske helt at fælde dine stedsegrønne planter, er denne årstid perfekt til at give denne tanke en ekstra tur i beslutningskarrusellen. Er du stadig i tvivl, kan du jo benytte behovet for afklip til, at beskære de stedsegrønne planter ekstra meget. En opstamning af en bred cypres levner et helt nyt blomsterbed nedenunder og fjerner du den nederste krans på dit fyrretræ, kommer der straks mere lys ned til de planter, som bestemt trives rigtig godt her. Taks er taknemmelig og tåler endog meget kraftig tilbageskæring, så her kan du klippe helt ind til den flotte brune bark – snart vil planten igen syne grøn.

HUSK - har du for meget klippegrønt, kan du måske bytte med naboen, som eventuelt har flotte kristtorngrene eller omvendt.

Glæd dig til de første rimfrostmorgener, hvor alt er hyldet i glasur og tager sig fotogent ud, og kommer der sne, skal du selvfølgelig passe på at de snetunge grene ikke ødelægger planterne. Rigtig god fornøjelse!

Bær i haven

Når kulden sætter ind vil fuglene søge efter føde blandt de planter, der stadig har bær og frugter. En sikker favorit er helt sikkert paradisæblerne, som både fås i sorter med røde, orangerøde og gule frugter med forskellige størrelser. Også dværgmispel står med fine skinnende røde bær og mørke stedsegrønne blade enten som bunddækkende plante i bedet eller som lille opstammet træ med let hængende vækst. Almindelig benved har ligeledes stadig næsten helt selvlysende bærkapsler hængende med skrigende orange frø i midten og blandt det hele kan man stadig gå i hindbærbedet og plukke enkelte modne efterårshindbær og på vej tilbage supplere med brombær fra de tornløse sorter. Har du husket at plante surbær (Aronia) i haven? Hvis ikke, kan du stadig nå at plante superbærbuske, som stadig på denne årstid kan levere brugbare bær til din madlavning. I det hele taget er det stadig så mildt i vejret, at du med fordel kan plante om eller plante nyt. Så tøv ikke med at lægge vejen forbi dit havecenter, der stadig hver dag sælger hækplanter, frugttræer, buske, stedsegrønne planter, stauder, roser, græsser og frugtbuske.

Georginer i vinterhi

Så er det ved at være tiden igen. Georgineknoldene skal graves op og lagres til næste års blomsterbed. Mange dyrker de dejlige blomster, der især er gode i buketter, i egen have. De fleste køber hvert år nye knolde, som de driver frem i kasser med fugtig spagnum i bunden af drivhuset, andre planter dem direkte ud i bedet, når faren for nattefrost er ovre i maj måned. MEN knoldene kan faktisk overvintres og genbruges til næste år.
Sådan gør du:
• Mærk de enkelte planter op med snore i forskellige farver, så du ikke får blandet farverne sammen
• Klip toppen ned, så der er ca. 15 cm stængel tilbage
• Grav i tørvejr og gerne når jorden ikke er regnvåd
• Ryst det meste af jorden af
• Sortér dem op i hver deres kasse
• Stil kasserne frostfrit, mørkt
• Hold jævnligt øje med kasserne, så de ikke tørrer helt ud gennem vinteren
• Til næste forår kan kasserne fyldes med lidt spagnum og du kan forspire dine egne knolde et lyst og frostfrit sted

Kalk plænen

Du kan stadig nå at anlægge ny græsplæne. Til ca. midten af oktober måned er jorden stadig varm nok til, at græsfrøene kan spire. Græsset skal stadig klippes, men det er nu, du skal justere højden, så det ikke bliver klippet for langt ned. HUSK at fortsætte med at klippe, for langhårede græsplæner lider især af sneskimmel, hvis vinteren igen bliver lang og hvid.
Igen i år er der flere pletter på græsplænerne, som er mosplagede. Årsagen er oftest, at mos trives på ”sure” jorde. Er du i tvivl om, hvorvidt din græsplænejord er sur, kan du få hjælp i dit havecenter. Kuren er kalk. Brug 7 – 8 kg perlekalk pr. 100 m2 plæne. Tidspunktet for kalkning er sent efterår eller tidligt forår.
Er der meget skyggefyldt på græsplænen, skal du overveje at beskære dine planter til vinter. Skriv eventuelt ned i en lommebog – eller tag billeder nu, så du til vinter ved, hvilke planter det drejer sig om. Ønsker du ikke at beskære dine planter, er der også den mulighed, at du omlægger din plæne, hvor der er skygge og sår græs, der er specielt velegnet til skyggefulde steder. Denne type græs kan fås i dit havecenter.

Kvalkved er smuk, men mildt giftig

I min have står en dejlig busk, der i foråret blomstrede med cremehvide små blomster samlet i flotte klaser. Nogle kalder den også for ulvsrøn. Navnet kalkved kommer af det gamle navn kvalkenbær, som henfører til kvalk = kvalme, for struben siges at snører sig sammen, hvis man spiser bærrene. Det afholder nu ikke mig fra at plante den 2 – 3 m høje og brede busk i min have. Dels beriges jeg af de skønne blomster i juni måned – dels kan jeg hele efteråret nyde de skinnende røde bær i klaser. Bærrene holder fuglene sig fra i første omgang, men når frosten har medvirket til at mindske giftigheden, så æder fuglene bærrene. Kvalkved fås også i en mere kompakt form ’Compactum’, som kun bliver 1 – 1,5 m høj.
Klaserne med bær er anvendelige i dekorationer og dørkranse op mod jul

Hvornår skal de frostfølsomme planter beskyttes?

De første meldinger om nattefrost er allerede rapporteret, men planterne tager sjældent skade af det kortvarige temperaturdrop, som de klare nætter forårsager. DMI varsler om meteorologisk frost, hvilket vil sige frostvejr målt i en højde på 2 meter – frost i jordhøjde forekommer langt før. Den sidste weekend i september blev der målt ned til minus 2,9 graders frost i Billund, hvilket er hård kost for de fleste sommerblomster. Har du også palmer, skærmliljer, kanna, calla, og andre eksotiske planter, skal du ikke gå i panik. Først og fremmest afhænger det af, hvor i landet, du bor. Den tidligste nattefrost opleves inde i landet, mens kysterne først får nattefrost senere på året.
Har du sarte potteplanter, som typisk vokser i stuerne, skal de senest ind og stå frostfrit 1. oktober. Har du planter, der er lidt mere hårdføre såsom ferskentræ, abrikostræ, mandeltræ, oliventræ, kakitræ, laurbær, granatæbletræ, figentræ, europæisk dværgpalme, hørpalmer eller nerie samt citrustræer, kan de sagtens klare en lille snert frost.
Hård nattefrost ses ofte først hen mod jul, så følg med i vejrudsigten og sørg for at dine lidt mere hårdføre planter bliver ude, så længe som muligt, men sættes frostfrit, så snart den hårde nattefrost kommer. Udenfor vil de få meget mere lys, de indvintrer bedre, og får færre svampesygdomme.

Hjemmesysler

I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer samler sig i hobe og vi bliver lidt stressede ved tanken om de mange måltider med gløgg og æbleskiver – men det er alt sammen med til at skabe stemningen om julen, som for mange af os også betyder pause fra aktiviteterne i haven. Det milde novembervejr kalder mange på tur i skoven og ved stranden, hvor lommerne godt kan rumme lidt dekorationsmaterialer til kransen på døren eller kalenderlysets lerklat. Er der børn i huset eller blot børn på besøg, kan limpistolen nemt blive varmet op og brugt til søde og sjove indslag, som passer til årstiden.

Træ med guldknapgardiner

En anden fornøjelse ved naturen i øjeblikket er alle guldknapperne på birketræerne – hvor har de i år hængt længe og prydet de fantastiske træer. Birketræer vokser vildt på nordlige halvkugle, både i Amerika, Asien og i Europa. Der findes omkring 60 arter, der alle er løvfældende og mange gange har flere stammer. De birketræer, der i øjeblikket har formået at holde på bladene er vortebirk, men der findes andre interessante birk, som netop her om efteråret er særdeles velegnede at plante i haven:
Kobberbirk 5 – 6 m højt træ med 2 – 3 m bred krone. Kobberfarvet bark med afskallede barkflager. Skal plantes i en have med gode læforhold
Vortebirk 15 – 20 m højt træ med 4 – 5 m bred krone og overhængende vækst. Hvid barkfarve. Plantes i almindelig havejord og trives bedst i jord, der ikke er for fugtig
Hængebirk 15 – 20 m højt træ med 4 – 5 m bred krone og stærkt overhængende vækst. Hvid barkfarve. Plantes i almindelig havejord og trives bedst i jord, der ikke er for fugtig
Sørgebirk Højden afhænger af den stammehøjde, som planten er podet i, eller pæl, den er bundet op til, for sørgebirks nedhængende grene er så tunge, at træet har svært ved at holde sig selv. Er ofte et mindre træ til haven
Ornæsbirk ’Dalecarlica’ udmærker sig ved at være et højt træ med elegant hængende grene og flot hvid bark
Dunbirk Op til 20 m højt træ med oprette grene og en oval krone. Stammen er hvid, men bliver med årene præget af sorte partier. Dunbirk får ofte ”heksekoste”, der opstår pga. svampen Taphrina
Himalayabirk Karakteristisk for himalayabirk er de hvide eller svagt orange. Barken ruller af. Et solidt træ, der også tåler mere vind, end birketræer normalt gør

Bøgehækkens vinterpragt

Hvorfor er det lige, at bøgehækken ikke smider bladene, når de store bøgetræer står nøgne hele vinteren? Ja, det er jo netop den egenskab, der får mange af os til at plante bøg som hæk – at den beholder bladene hele vinteren og ikke bliver bar og transparent. Men hvorfor er det sådan?
Juvenil betyder ungdomsform, og det er egentlig så simpelt, at vi, når vi hvert år klippet toppen af bøgetræet, bevarer træet i dets juvenile fase = ungdomsfasen. Lader man sin plantede hæk vokse op i dens naturlige form, vil den ikke blot blive høj, men også bar om vinteren. Når du næste gang går tur i en bøgeskov, kan du måske spotte de unge selvsåede bøgetræer i skovbunden, der ligeledes beholder bladene om vinteren.
Langt de fleste bøgeplanter i hækken beholder bladene på lige indtil de nye lysegrønne blade til næste forår folder sig ud.

Vinteropbevaring af tropiske planter

Citrusplanter, oliventræer, palmer, nerie og andre eksotiske planter i krukker tåler ikke frost og skal opbevares under kontrollerede forhold hele vinteren. Mange af os har de seneste vintre mistet en del af disse lidt sartere planter fordi vi ikke har respekteret den kolde vinters indvirkning på dem. For flere uger siden rykkede en del frostfølsomme planter ind i drivhuset, så nattefrosten ikke ødelagde dem. I et uopvarmet drivhus kan de godt blive stående længe, men sætter vinteren ind i slutningen af november eller december måned, skal de bjerges. (husk at se til dem hyppigt og tag vandkanden med dig rundt)
Forskellige forhold
Det er individuelt hvor langt ned i frostgrader de enkelte planter kan tåle at stå. Kanna, trillingranke er begge planter, der slet ikke tåler frost, mens nerie tåler få frostgrader i kortere perioder (nætter). Oliventræer og hørpalmer kan tåle ned til minus 10 grader, men spørgsmålet er, om de også tåler det i længere tid? Skærmliljer har mange mistet de sidste par år. Her skal man gå efter de smalbladede typer, der er mere hårdføre, eller sørge for at bevare de bredbladede typer ved højst minus 5 grader. Citrusplanter er mindre hårdføre og skal som regel alle ind i huset om vinteren. De kan sagtens stå køligt, men må ikke fryse.
VIGTIGT for al overvintring er, at der er lys og vand til stede. Tager du oliventræet ind i dagligstuen i nærheden af brændeovnen, vil det ofte tabe alle bladene. Træet kan ikke magte den høje temperatur i forhold til mangel på lys. Træet går ikke ud og skal nok bryde til foråret, men det skal ikke opbevares så varmt.
I dit havecenter kan du få kvalificeret rådgivning om lige netop dine planter og deres evne til at klare vinteren.

Høstanemoner

Et fremragende ord til de anemoner, som har blomstret hele august måned og stadig udvikler nye blomster fra knopper, som planten gemmer helt nede mellem bladende lige over jorden. Høstanemoner er i familie med de anemoner, der om foråret pryder bunden af skoven, de anemoner, der kun er 10 – 15 cm høje og fås i hvid, rosa og blå – balkan anemoner samt en hel del andre mindre kendte anemoneslægter, der blomstrer både forår og sommer. Høstanemoner findes i flere sorter i farveskala hvid, rosa til rosarød. De bliver 60 – 100 cm høje afhængigt af, hvilken sort, det drejer sig om. De seneste år er en lidt nyere type høstanemoner fra Japan dukket op. De findes som en serie af Pretty Ladies og bærer sortsnavne som: ’Diana’, ’Emily’, ’Susan’ og ’Julia’. De nye typer fra Japan udmærker sig ved at være mere blomsterrige og ikke så høje, som de høstanemoner, vi allerede kender. Høstanemoner trives i almindelig havejord og skal plantes i fuld sol eller halvskygge. De er fuldt hårdføre, blomstrer frem til oktober og er velegnede til buketter.

Kalk til græsplænen

Vi nærmer os den årstid, hvor græsset gror knapt så hurtigt. Fugtigheden er høj – især omkring jordoverfladen, så der er store muligheder for at mos etablerer sig i græsset netop nu. Den sidste gødskning på plænen var i august måned, hvor et enkelt kg NPK eller naturgødning pr. 100 m2 er med til at holde græsset i vækst. Når græsset gror godt, fortrænges muligheden for mosvækst. Har du større træer med tætte kroner, vil græsset nedenunder stå så meget i skygge, at risikoen for mos opstår.
Du kan gøre følgende for at undgå mos i plænen:

  • Hold klippehøjden på græsslåmaskinen relativt høj. Græsset vokser bedre og fortrænger mos
  • Kalk græsplænen nu. Surhedsgraden falder naturligt og græs bryder sig ikke om at vokse i sur jord
  • Dårlig iltning i plænen undgås ved at dræne ”våde” pletter. Brug en greb og ”prik” huller, som fyldes op med grus eller harpet muld. Fej plænen med en grov kost, så gruset falder ned i hullerne
  • Fjern mos og så græsfrø i den ”tynde” plæne

Æbler til mangt og meget

Efterårets blæsevejr får æblerne til at rasle ned af træerne i et væk. De mange nedfaldsæbler, som vi den næste måned skal fjerne fra græsplænen, inden den skal løbes over med græsplænen, kan sagtens samles og anvendes senere. Mange af frugterne er skadede af faldet, mens langt de fleste faktisk er rigtig fine og kan lægges i kasser til senere brug. I Danmark bliver der kogt rigtig meget æblegrød til æblekage i disse uger. Retten, som kategoriseres som egnsret spores tilbage til 1800-tallet og varierer noget i udformning fra landsdel til landsdel. Det sjove er, at opskrifter fra tidligere generationer går i arv og dermed holder vi fast i traditionen om at anvende æbler til desserter hvert efterår.

Se opskriften af Marcipanæbletærte under opskrifter

Beskæring og plantning

September er ofte lig med arbejdslørdage i dagsinstitutionernes omkringliggende grønne områder. Her tumler masser af børn rundt hver eneste dag hele året og slider områdets beplantning til. Alligevel har udvalget på skolen truffet beslutninger om at lave voldsomme beskæringer af buskarealer, der jo med tiden breder sig og tager mere plads op, end det oprindeligt var planen. Mange forældre og lærer tager de grove handsker på, finder beskærersakse og ørnenæb frem, for derefter at gå hårdt til værks på rugosa-roser, snebær og spiræa. Kan det dog gå an?
En sådan grov ”varmemesterbeskæring” har til formål at sætte bevoksningen tilbage, men ofte sker der det, at de stærkeste planter så vokser hurtigst frem, og hindrer de svagere planters fremfærd. Måske skulle man overveje helt at fjerne de planter, der breder sig for voldsomt og lade de mindre aggressive være tilbage i oprindelig form? Man kunne også forestille sig, at der skulle plantes nye planter ind i disse bevoksninger. Måske ville en plante som surbær, der får de smukkeste efterårsfarver og spiselige bær, være en løsning?
Er du med i udvalget på Jeres skole, så søg vejledning i dit havecenter, inden de store radikale beskæringer går i gang på DIN skole.

Månedsskift og sommervejr

Med september måneds komme er efteråret kalendermæssigt startet, men vejret arter sig heldigvis stadig som var det forår eller sommer. Den største forskel er dagens længde. Når solen går ned før kl. 20.00 og aftenmørket allerede indtræffer kl. 20.45, er de sene måltider på terrassen afhængig af lys eller, at man spiser tidligt. Og de er værd at gå efter, de dage, hvor det kan lade sig gøre, for der er lang tid til, det igen bliver forår og ”spise i haven” vejr. I havecentrene står butikken klar med masser af rigtig flotte planter til terrassen og indgangspartiet. Årstidens lækre planter med masser af kulør. Mange af planterne tilhører staudegruppen og kan efter endt ”levetid” i krukkerne, plantes videre ud i haven. Andre planter kan nydes foråret ud og må derefter afslutte levetiden på kompostbunken.
Lav plantearrangementer foran huset, så du bliver glad hver dag, du kommer hjem. Gør det til en fælles opgave at plante krukkerne til – eller om. Lad børn hjælpe med at fylde op med jord og vande til med vandkanden bagefter. Måske skal børnene selv vælge deres egen krukke med tilhørende plante? Det er kun os selv, der sætter begrænsning for, hvad der kan lade sig gøre og hvilke planter, der er pænest.

Høst din have og gør det selv

I de køkkenhaver, der er lykkedes med bønner har man travlt med at spise og høste, inden de bliver for store og træede. Dem, der stadig har squash gnasker og gnasker. Søger måske efter flere opskrifter, som kan hjælpe med at forlænge nydelsen af at kunne være selvforsynende langt ind i efteråret og vinteren. Rodfrugter som gulerødder og rødbeder er skønne i ovnen sammen med løg og kartofler. De første sorter af æbler og pærer er modne og kan sagtens bidrage til madlavningen, om end de første modnede sorter smager bedst direkte fra træet. Blommer er ligeledes anvendelige til madlavningen. Desserter, marmelade eller hvad med blommechutney. Blåbærrene er modne, efterårshindbærrene er rigtig fine efter det gode vejr i august, og endelig er der fart på tomaternes modning i drivhuset. Nyd din daglige tur i haven med kurven under armen og find derefter ud af, hvad menuen skal bestå af – en dejlig udfordring, der måske giver nye smagsoplevelser.
Mangler du frugttræer, frugtbuske eller vinstok, kan du sagtens plante det nu.

Anlæg ny græsplæne

Netop nu er jordens temperatur god, når græsfrøene skal spire. Nogle steder i landet, er jorden til den tørre side, grundet manglende nedbør, men det kan der
sagtens kompenseres for, hvis du vil i gang med at så græs. Husk ALTID at vande arealet INDEN du sår græs.
Sørg for at brug tid på at forberede din jord. Tænk på, at græsplænen i mange år skal køres over af græsslåmaskinen eller løbes rundt på med en bold. Rarest er det hvis den er fuldstændig jævn.
For at få et godt resultat, skal:

  • overfladen have en god krummestruktur – den skal ligne groft rugbrød. Så skal den selvfølgelig være jævn og fri for sten i overfladen
  • du vente, hvis din jord komprimeret og hård. Det komprimerede lag skal enten graves af, eller du kan grube og så grøntafgrøder i stykket året inden du anlægger græs
  • du så ca. 3 kg græsfrø pr. 100 m2. Typen af græsfrø afhænger af, hvor stærkt det skal være. Skal du spille golf eller blot kunne ta’ en omgang kroket med familien?
  • græsfrøene fordeles ovenpå jorden, der efterfølgende rives let over, så frøene ligger fast i de små fordybninger
  • du aldrig vande på nysået græs – de små frø risikerer at svømme væk. Følg nøje med i vejrudsigten, hvis et skybrud ikke skyller det hele væk, skal du måske ud og så efter
  • rullegræs vandes hver dag, så der hurtigt kommer god kontakt mellem rødder og din jord

Drivhuset om efteråret

Efterår er høsttid ude og inde. Efterår er også tiden, hvor der ikke skal passes have så meget mere og tiden, hvor oprydningen efter de mange dejlige sommerblomster går i gang. Vi har ikke så travlt i haven og det er tilladt med visne blomster og blade hist og her, så efteråret er en dejlig tid til at få lavet lidt uden at blive stresset.

August er "store spise måned".
Tomaterne er godt i gang, agurkerne er store og i store antal. Peberfrugterne begynder at ligne noget og auberginerne er meget lækre til grillen. Drivhuset bugner af de dejlige grøntsager. I bunden er gulerødder, frisk salat i forskellige varianter og dejlige krydderurter til mange gode måltider. Har man fersken eller nektarin er det også august, som er måneden, hvor de er spiseklare. Druerne på vinplanten, som vi løbende har beskåret tilbage til 2-3 bladpar fra klaserne hele sommeren, er stadig ikke modne i august. De er små og sure endnu. Men desserten er værd at vente på. Vent lige indtil de så småt begynder at rådne - så er sukkerindholdet højest og de nærmest smelter på tungen.

Bagsiden af medaljen.
Ikke alle historier er lige lykkelige, og det har mange drivhusejere også måttet sande. Hvorfor får tomatplanternes blade pletter og falder af? Hvorfor er der en hvid belægning på agurkplanternes blade? Hvorfor er bladene fedtede og fyldt med små hvide skæl?
Jo, der er mange muligheder for at få besøg af svampesygdomme og skadedyr i drivhuset. Følgende tabel viser nogle af de mest almindelige skadegørere, som kan genere drivhuset, når sommeren går på hæld.

Oprydningen går så småt i gang.
Når oktober nærmer sig, er det ved at være slut med at høste tomater. De grønne tomater, som sidder tilbage på planten kan bruges til at sylte, hvis man bryder sig om den spise. Agurkplanterne er som regel gået til på denne årstid og bestiller ikke noget, når temperaturen er under 15 grader C. De sidste druer kan nu høstes og nydes. Peberfrugterne og auberginerne, som stadig ikke er spist kan også godt høstes nu. Drivhuset ser lidt slidt ud efter en hel sæson, hvor der har været stor aktivitet. Der er rester af planter, blade, frugter og grøntsager, plantepinde, etiketter, frøposer, opbindingssnore og måske en hel masse andet. Det er på tide at få ryddet op nu!
Fjern alle planter, som ikke skal overvintre i huset og fjern også plantesække, hvori der har stået planter. Det hele kan sagtens komme på komposten.
Ryd op i diverse hjælpemidler som opbindingssnore m.v. så det er til at komme til.
Fjern visne blade fra fersken, nektarin og dem, som er begyndt at falde af på vindrueplanten.
Nogle huse har godt af at blive vasket med brun sæbe på glas og sprosser i oktober måned. Det betyder ikke at man kan springe forårsrengøringen over, så overvej lige en ekstra gang, før sæbespanden findes frem i oktober måned.

Der er masser af plads.
Når huset er ryddet op, opdager man pludselig, hvor meget plads man har. I bunden har nogle måske sået et sidste hold salat i september måned. Det kan muligvis overvintre og give tidlig høst allerede i marts måned, så fjern ikke det. Har man haft dejlige krukkeplanter, som man ikke er sikker på, hvor skal plantes ud efterfølgende, kan drivhuset sagtens bruges til at grave dem ned i. Man kan også bare lade krukkerne stå inde i huset til overvintring.

Den meget høje luftfugtighed.
Har man havemøbler i sit drivhus, bør de ikke stå der igennem vinteren. årsagen er, at der i løbet af solrige dage om vinteren opbygges en høj temperatur på 10-20 grader C. Denne varme luft indeholder meget fugt. Når solen går ned og temperaturen falder, vil fugten ikke længere kunne være i luften og det vil blive meget vådt. Havemøblerne har ikke godt af at stå ved den meget høje luftfugtighed.
Planter til opbevaring gennem efteråret har brug for at tørre ud, så glem ikke at lufte godt ud - også om natten både i september og oktober måned.

Salat i stok
Salat i stok

Oprydning i køkkenhaven
Efter en lang og lun sommer er dagene blevet markant kortere og turen til køkkenhaven er ikke for alle længere en daglig begivenhed. Kartoflerne, hvis der er nogle tilbage, graves op nu og lagres mørkt, så de ikke bliver grønne. Mange af sommerens grøntsager ser herrens ud og oprydning er tiltrængt. Salaten er gået i stok og er lige på nippet til at kaste frø. De gamle ærteplanter er for længst spist og visnet, løggene er forhåbentlig bjerget og ligger tørt og sommersquash er ikke længere så produktive. Imellem de kedelige afgrøder står så sensommerens bønner, rødbeder, porrer og gulerødder. Ryd op og få en dejlig ren og overskuelig køkkenhave, der hurtigt forvandler sig til et godt dagligt besøg!
Den bare jord skal renses for ukrudt og rives over. Du kan med fordel tilføre god kompost til køkkenhavens jord nu. Læg et lag på 2 – 5 cm god formuldet kompost og lad det ligge i 2 – 4 uger inden du graver haven igennem. Komposten kan også bare blive liggende til foråret, hvor du så arbejder jorden igennem inden den nye sæson.
HUSK at tegne/notere dig, hvor kartofler og kål har vokset i år. De skal skifte plads til næste år.

Der er egentlig ingen undskyldning

Meteorologerne melder om rekordhøje temperaturer dette efterår og det føles både mildt og dejligt. De uldne sweatre kan stadig ligge klar til det for alvor bliver koldt, for lige nu er det nok med en vind- (og vand)tæt jakke. Så på med støvlerne, prop havehandskerne i lommen sammen med beskærersaksen og kom nu ud!
Måske har du ikke lige lyst til store aktiviteter i din have, men hvorfor ikke benytte de dejlige bonus-havedage til at få ordnet og klaret et par ting?
Efterårets gøremål i haven består oftest i at høste frugt og grøntsager. Der er ingen meldinger om hård nattefrost, så det haster slet ikke med at få gravet rodfrugterne op – dog vil det være på sin plads at få gravet de kartofler op, som du endnu ikke har fået spist. Nedbøren er med til at blotte knoldene, som bliver ubehageligt grønne og skal kasseres, og den fugtige jord er med til at øge risikoen for råd på knoldene. Når du har gravet kartoflerne op, så skyl dem med haveslangen og lad dem lufttørre en god eftermiddag med vind og sol, inden du pakker dem ind i lystæt materiale (avispapir og pap fungere fint) og stiller dem køligt under tag.
Beskærersaksen kan fjerne et par vandris fra æbletræet, hindbærbedets ”gamle” frugtbærende grene, klaser med rådne druer i drivhuset og andre lidt kedelige afblomstrede toppe i havens bede. Ryd endelig ikke helt op, for fuglene elsker de mange frøstande og når de første morgener med rimfrost toner frem, kan du nyde synet af iskrystaller overalt.
Fyld gerne kompostbeholderen godt op, men overvej også at fordele haveaffaldet som jorddække i dele af din køkkenhave. Jorddækket vil give masser af gemmemuligheder for regnorme og mikroliv i din jord, som kun kommer dig til gavn, når det igen bliver forår.

Hække
Hække

Hvornår er det plantetid
Efteråret er den bedste plantetid! Sådan er det for langt de fleste planter i haven. Jorden er varm og fugtig og planterne, der skal holde flyttedag vokser meget langsomt på denne årstid. Det betyder dog ikke, at man ikke kan plante på andre årstider. Hovedparten af vores planter til haven produceres og sælges i potter. Derfor er det muligt at plante planterne hvornår det skal være, når blot jorden, de skal vokse i, er god at grave i (duer ikke i frostvejr), jorden er løsnet og nem at etablere nye rødder i og ikke mindst at du husker at vande både før, under og efter. Skal du plante hæk, kan det ske med planter fra potter, med jordklumper eller barrodede (uden medfølgende jord). Fra starten af oktober måned er det muligt at plante nogle typer hæk med barrodede planter, mens bøgeplanterne først kan flyttes fra planteskolens jord en måned senere. Overvejer du at plante hæk med barrodede planter er det NU, du skal gå i dit havecenter og bestille planterne til senere afhentning. De fleste hækplanter skal plantes med 4 planter pr. meter og højden på planterne, du ønsker at plante, kan du selv være med til at bestemme. Sørg for at bestille hækkvalitet, for så vil du hurtigt få en tæt grøn væg.

Fuglekasse
Fuglekasse

Sæt fuglekasser op
I september måned kan vi forvente omkring 75 mm nedbør, hvilket vi allerede har fået at mærke. Når vi ikke længere bruger tiden i haven, er der andre gøremål, som gavner havens liv. De vilde fugle i haven vil gerne slå sig ned i din have, hvor planterne lokker deres føde – insekter til. Fuglene hjælper dig med at spise bladlus og andre insekter. Desuden spiser fuglene en hel masse frø fra planterne – også ukrudtsplanterne.
• Fyld ikke fuglekassen med grene eller strå
• Ophæng kassen, så den vender mod syd eller øst
• Sørg for, at der er en rende i bunden, så overskydende vand kan løbe væk
• Rens kassen hver vinter
• Kontrollér at kassen er i god stand
• Plant gerne frø- eller frugtbærende planter i nærheden
Byg selv dine fuglekasser på en våd regnvejrsdag. Du kan sagtens bruge affaldstræ, men undgå at anvende trykimprægneret træ. Lad blot træet stå ubehandlet; fuglene kan bedst lide at bo i træ, der ikke lugter af maling. Du kan finde målene på kasserne på www.dof.dk Dansk Ornitologisk Forening).

Cercidiphyllum
Cercidiphyllum

Efterårsfarver er på vej
Forlæng havens smukke bede med planter, der danner flotte efterårsfarver. Det grønne stof i planterne hedder klorofyl og efterhånden, som det nedbrydes, overtager andre farvestoffer hos nogle af havens planter. Det giver farver i nuancer fra ren gul, orange, purpurrød og næsten lilla farver. Mangler du kulør i haven om efteråret, er her en liste over nogle af de bedste planter. Du kan få flere forslag til gode efterårsplanter i dit havecenter.

Nogle af de allerbedste træer og buske til haven med efterårsfarve er:
• Papegøjebusk
• Koreakornel
• Guldazalea
• Vinget benved
• Sakhalinbenved
• Japansk løn
• Ambratræ
• Ildløn
• Kalkved

Græskarkerner
Græskarkerner

Græskar, der ”bryder sammen” på hovedtrappen
Oktober måneds sidste dag er af amerikanerne udnævnt til Halloween, men stammer egentligt fra kelterne i Irland. ”Alle helgeners aften” udgør en samling af vigtige helgener, som kelterne fejrede med lys og lygter. Man samledes, spiste og legede – både børn og voksne. Én af traditionerne, som vi danskere har taget til os er græskar, som dekorativt stilles ved indgangen og lyser op med orange farver. Børnene skærer hoveder og sætter lys i de hule græskar. Konkurrencer om, hvem der kan dyrke det største af slagsen er en god haveaktivitet, så husk at gemme kerner til næste års såning.
Efteråret er relativt mildt og de ”høje” temperaturer får græskarrene til at rådne. Værst går det ud over de skårne, mens de hele holder bedre. For at undgå, at græskarrerne bryder sammen, kan man behandle overfladen med Atamon, som konserverer og forsinker nedbrydningen.
Når græskarkernerne fjernes, kan de med fordel koges, ristes og saltes – en lækker hjemmelavet snack!

Frostfølsomme knolde bjerges
Når frosten har væltet stænglerne og hele toppen ligger slatten hen ad jorden, er tiden kommet til at få gravet knolde af georginer og gladiolus op. Er de ikke helt klar endnu, skal du klippe stænglerne af i en højde på ca. 25 cm. Læg enkeltplanterne til tørre og fjern så meget af jorden fra knoldene, som det er muligt. Knoldene skal hele vinteren stå tørt, mørkt og ved plusgrader i kasser med luft mellem lagene. Er knoldene ikke helt tørre, når du lægger dem i kasser, skal du tage dem frem efter et stykke tid og ryste mere jord af. Ligger de med for meget fugtig jord omkring sig, vil gråskimmel hurtigt blive et problem, som tager pusten fra knoldene og gør dem ude af stand til at bryde til næste forår. Har du mulighed for det, skal du sørge for at skrive farve/navn på en etiket og gemme i kasserne. Mange haveejere, der har gemt georginer i mange år oplever, at enkelte sorter dominerer deres samling. Det skyldes, at der er forskel på hårdførheden, hvorfor især de mørkerøde sorter synes at være de mest robuste. Har du opdaget nye favoritter, kan du til foråret købe knolde i dit havecenter.

Vindruer
Vindruer

Drivhusgrøntsagerne er på retræte
Trods en lang og udbytterig sommer, er der stadig agurker og tomater at høste i drivhuset. De mange soltimer hjælper planterne til at modne størsteparten af tomaterne, de sidste peberfrugter og auberginer. Gråskimmel vil hurtigt være et problem, så sørg for god udluftning og sparsom vanding. Det er hovedsæson for vindruerne, som fra september til november måned modner, afhængigt af sorten. Har du for mange, kan du med fordel skylle dem og komme dem i saftcentrifugen til senere brug. Sørg for at fjerne de rådne klaser, så svampeniveauet i drivhuset ikke bliver for højt og skader planterne til næste forår.
Det er et godt tidspunkt at plante nye vinstokke netop nu. Du kan se de mange forskellige sorter i dit havecenter, som også vejleder dig i, hvordan du planter dem.