Her kan du se et eksempel på en haveplan til et parcelhus. Det er et nybygget træhus, med ny have. Der er en stor veranda, med trappe ned til haven, på hele langsiden. Her har jeg tegnet en bro, som forbinder verandaen med en pavillion. Under broen slynger der sig en blomsterå. Derudover fik de et langt hegn med espalierpæretræer, stående bagved et stengærde med flotte kampesten. Der blev også plads til blomsterbede med træer, smukt indrettet urtehave med siddeplads og sidst men ikke mindst; en smuk formet græsplæne.
Haveplaner laves normalt i 1:100. Med til haveplanen hører en detaljeret planteliste med billeder. Så gør dig selv og din have en tjeneste: Få lavet en haveplan.